P:O:Identity

Alternativt webbureauer specialiseret i startup- og mindre virksomheder

Det professionelle alternativ

P:O:Identity startede egentligt som et projekt mellem to freelancere, som begge havde begrænset med tid og penge. I et desperat forsøg på at finde kunder, begyndte vi at sælge hjemmesider til en billige penge. Selvom det selvfølgelig gav lidt omsætning, så brugte vi rigtig meget af vores dyrebar tid, på at sikre 100% tilfredshed blandt alle kunder uanset opgavens størrelse. Det endte så med, at vi til sidst brugte langt flere ressourcer en vi egentlig tjente, og så er det altså svært, at få en forretning til at vækste.

Vi vidste, at vi måtte gøre det anderledes, hvis vi skulle have en chance. Det gode ved at begå fejl er, at det kan gøre en klogere. Vi fandt ud af, at vi havde særligt interesseret målgruppe i startup- og mindre virksomheder.

Derfor tænkte vi kreativt, og besluttede os for at specialisere os i netop denne målgruppe. Det betød samtidig, at vi kunne sortere alle de store tunge opgaver fra, så vi hurtigere og mere effektivt kunne producere tilfredsstillende designs.

I dag er vi dit professionelle alternativ til det dyre webbureau, og vi er specialister i dig, som netop har et begrænset budget. Vi kan hjælpe dig med at afstemme dine forventninger mere realistisk, og det er vores fornemmeste opgave at skabe et solidt fundament til fremtiden, som du nemt kan bygge videre på i takt med at din forretning vokser.

Startup er trendy

Det er efterhånden blevet lidt af en trend af blive selvstændig eller en del af et startup projekt. Når man er i startup fasen, så ses det tit, at man gerne vil online med det samme, men mange bliver desværre begrænset af frygten om at lave en dyr investering, hvilket er forståeligt. De fleste allierer sig med et webbureau, som egentlig er en rigtig god idé. Problemet er bare, at de størstedelen af alle webbureauer ligger i et prisleje, som de færrest startup kan være med på i forhold til budget. Det er synd, at så meget potentiale skal gå til spilde, og derfor har vi valgt, at fokusere på netop denne målgruppe.

Vi ved at pengene er begrænsede, og vores erfaring fortæller os at et koncept hurtigt udvikler sig fra et til noget andet. Derfor er det altså rigtig surt, at have betalt en masse penge for en ny hjemmeside eller søgemaskineoptimering, som vi fra erfaring ved, nogle gange bliver modsat ens forventning. Har du alligevel det helt store budget til at udvikle dit online univers, så er der masser af dygtige webudviklere og bureauer, som kan hjælpe dig/jer videre. Vi tager kun projekter ind, som vi kan garanterer budgetvenlige og samtidig i en ordentlig kvalitet. Det betyder samtidig også, at en hjemmeside hos os aldrig kan koste 50.000 kr.